Frederiksø 2 • DK-5700 Svendborg • +45 30 624 623

Adresse Telefon Email Facebook Login
topimg.jpg
topimg2.jpg

Effektliste

Effektliste

Tilbage til liste

8009 - Knud Olsen, konstruktør i verdensklasse
Placering:IT arkiv
Tilgået:2011-04-28
Bygget:
Udgivet:
   

Klik på billedet for at se fuld størrelse.

Knud Olsen med en model af sin verdensberømte OK-jolle.
Foto: Henrik Hansen.

Beskrivelse:

Knud Olsen: En beskeden mesterkonstruktør

 

af Henrik Hansen

Kilde: Bådmagasinet marts 2010

 

Bådkonstruktøren Knud Olsen vandt international berømmelse for OK-jollen, og herhjemme var han blandt pioneerne, da glasfiberbådene gjorde sejlsporten til folkesport.

 

    Den geniale OK-jolle fra 1956 er Knud Olsens mesterværk som bådkonstruktør.

OK-jollen fik international lynkarriere i 50’erne og 60’erne og blev allerede i 1961 anerkendt som international VM-klasse af IYRU, som International Sailing Federation hed dengang.

    Det var første gang, en dansk konstruktion fik denne status, og Knud Olsen forblev den eneste danske konstruktør med denne ære, indtil Niels Jeppesens X-99 fik samme status.

    OK-jollen havde omkring 1970 så stor popularitet og udbredelse, at den var tæt på at blive olympisk klasse.

    Knud Olsen er udlært som snedker hos sin far, men var passioneret sejler og udviklede sig hurtigt til talentfuld, selvlært bådebygger og -konstruktør, der ud over at tegne OK-jollen også producerede velsejlende familiebåde for både sejl og motor.

Han kom til verden i Præstø i 1919 i en trillingeflok, der også talte brødrene Torben og Bjørn.

    Faderen sejlede, og fjorden blev hurtigt trillingernes legeplads.

-Vi havde en jolle, ”Bjørneungen”, som far byggede, og senere byggede han en større klinkbygget kragejolle, vi kunne sejle tursejlads med, fortæller Knud Olsen i forbindelse med det sidste interview i 2010 få måneder før hans død.

-Da vi var 17-18 år, købte Bjørn og jeg en 20 m² Hansen-spidsgatter, som vi sejlede kapsejlads med. Torben var på det tidspunkt taget ud at sejle og blev senere skibsfører.

 

Det første værft

    Ved krigens start havde Knud og Bjørn etableret sig med et lille værft på havnen i Præstø, hvor deres første båd var spidsgatteren ”Vata”, der var Knuds første konstruktion.

-Der byggede vi nogle af de første Pirat-joller og leverede bl.a. til sejlere i Vordingborg. Vi byggede også fem 5-metere, der blev leveret til København.

Knud Olsen begyndte selv at sejle Pirat-jolle og har stadig pokalen stående fra den gang han blev klubmester i Præstø.

    I 1941 udskrev Skandinavisk Sejlerforbund en konkurrence om en entypebåd, der senere skrev sejlsportshistorie som Folkebåden.

Her deltog Knud med en båd, han kaldte ”Svane”.

-Jeg vandt ikke, men blev nummer to sammen med et par andre, fortæller Knud Olsen beskedent, for der blev ikke kåret en vinder.

Folkebåden blev derimod udformet af en komite på basis af de præmierede forslag, herunder Knud Olsens ”Svane”.

    Under krigen sejlede brødrene Olsen hovedsagelig på Præstø Fjord, fordi det krævede særlig tilladelse at sejle udenfor fjorden.

 

Til Sverige efter krigen

    Efter krigen tog brødrene til Orust i Sverige, hvor de fik job som bådebyggere hos brødrene Ohlsson.

-Vi kunne ikke få materialer til at bygge både med herhjemme, fortæller Knud Olsen.

-I Sverige gik vi med planer om at starte for os selv igen, og vi kiggede på en grund i Stenungsund, hvor vi kunne bygge et værft, men vi kunne ikke skaffe pengene til det.

    Knud Olsen tog tilbage til Danmark og fortsatte med at tegne og bygge både, og uanset om det var sejlbåde, fiskerjoller eller motorbåde, havde de det til fælles, at de skulle være velsejlende, praktiske og billige at bygge.

 

Både til almindelige sejlere

    Det særkende har fulgt Knud Olsen gennem hele karrieren; at gøre det praktisk og økonomisk muligt for almindelige mennesker at blive ejere af gode velsejlende både.

Med OK-jollens succes kunne Knud Olsen ellers være blevet en velhavende mand. Der er til dato bygget omkring 18.000 OK-joller over hele verden, men han forærede rettighederne til Dansk Sejlunion, der senere gav dem til IYRU.

    I starten af 50’erne fik han job som værkfører hos A.P. Botved i Vordingborg, der byggede de første Coronet speedbåde i finer. Det var plywoodbåde, vandfast krydsfiner, der blev beklædt med glasfiber. Her byggede de senere også LA-krydseren, efter samme princip.

    Det var Knud Olsens første møde med glasfiberen, og han samarbejdede med værftets amerikanske ”huskonstruktør” James ”Jim” Wynne, der fx udviklede det udenbordsdrev, de fleste moderne motorbåde sejler med i dag. De to udvekslede erfaringer om at konstruere både i plywood.

 

OK-jollen ændrede jollesporten

    -Jeg havde tegnet en jolle på 4,5 meter, da Pirat-jollesejleren Axel Damgaard fra Vordingborg i 1956 bad mig tegne en lille enmandsjolle, der skulle være hurtig og billig at selvbygge, fortæller Knud Olsen.

-Han syntes, min jolle var for lang, så vi kortede den ned til fire meter. Der var drama, da vi præsenterede den første jolle en aften i september, hvor Paul Elvstrøm også var med. Den blev prøvesejlet i lygteskær.

Axel Damgaard sejlede en tur, men kæntrede med jollen, der sejlede væk, så de begge måtte hentes i land.

    Jollen fik et Pirat-storsejl som sejl, for så kunne Pirat-sejlerne bruge det samme sejl på både en Pirat og en OK. De første år prøvede stærke kræfter i dansk sejlsport at forbyde OK-jollen, fordi den væltede så let, men OK-jollen varslede bare en jollesport, som vi kender den i dag.

    Mens Knud Olsen var ansat hos Botved, blev han i 1960 sendt et halvt år til Torino i Italien for at starte en produktion af datidens store 10 meter motoryachts.

 

Travlhed på eget værft

    Da året 1961 randt ud forlod Knud Olsen sit job hos A.P. Botved, der i mellemtiden var flyttet fra Vordingborg til Øster Toreby ved Nykøbing Falster, og etablerede sig med eget værft, Bandholm Boats, i et forladt kornlager i Bandholm, hvor han også fortsatte som konstruktør for andre.

    Her var "Citus" Knud Olsens første seriebyggede båd. Det var en knækspantet båd i stil med LA-krydseren, og der blev bygget 18 stk.

    Han tegnede og byggede også en lille 20 fods Scan 20 sejlbåd, som Arne Borghegn senere forlængede for Holstebro Plast. Det var Junker 22, der blev en stor succes med over 500 solgte både i 70’erne.

    I 1961 tegnede Knud Olsen den første Jupiter, en 30 fods motorbåd, der blev bygget hos Toft Olesens Bådværft på Bogø for yachtmægler Klaus Baess. To år senere annoncerede Baess stadig med båden som ”Skandinaviens største motorbåd i fiberglas”.

Imens byggede Knud Olsen one off både i træ. Smukke kuttere og havkrydsere i mahogni fra fx Slaaby Larsens og Knud Reimers tegnebræt samt en motorbåd til en kunde i New Zealand. Værftet byggede en Drage, ”Annibeth” og den kendte motoryacht ”Moby Dick”, der har fast plads i Nyhavn.

 

Bandholm 26 blev født

    Det kom dog til at gå endnu stærkere på værftet, da Knud Olsen tegnede en kompakt og køn familiebåd på otte meter, der blev bygget med glasfiberskrog og døbt Bandholm 26. Den ramte lige i hjertet hos mange sejlere. Især fordi den stadig bar på gamle bådebyggertraditioner med dæk og ruf i teak og mahogni.

    Det var således ikke en ”ægte” glasfiberbåd som de jævnaldrende Danboat 32, Bianca 27, Great Dane 28 og Sagitta 30, der var første generation af danske både, bygget helt i glasfiber.

    Skrogene til Bandholm 26 og de efterfølgende Bandholm’ere, blev støbt hos Erria Boats på Ærø, mens bådene blev apteret hos Knud Olsen.

    Knud Olsen var således en af pionererne, da glasfiberen gjorde sit indtog i Danmark og forandrede sejlsporten for altid med en overvældende vækst af nye både. En fremgang, der varede til langt op i 80’erne.

-Det var en omvæltning, nærmest en revolution, men det kom af sig selv, og vi kunne jo se, at det var fremtiden, erindrer Knud Olsen.

-Det er dog stadig en fryd for mig at se velholdte træbåde i havnene.

    Knud Olsen tegnede og byggede snart efter også en Bandholm 20, der nogle år senere blev forlænget til Bandholm 24 og fik som den første Bandholm ruf og dæk af glasfiber. Senere kom der Bandholm’ere på 27, 28 og 35 fod.

    Knud Olsen har også tegnet og bygget en knækspantet KO 700, der var en køn og velsejlende båd, der kan minde om en kølbåds-version af OK-jollen, men den kom nok for sent og blev aldrig nogen stor succes.

    I 1972 stoppede Knud Olsen med sit værft. Produktionen af Bandholm-bådene blev flyttet til det nye Mariboats, og selve værftet i Bandholm blev solgt til Carl Engblom.

 

Bandholm 26 i dag

    Bandholm 26 er, som alle Knud Olsens Bandholm’ere og hans Jupiter både, blevet en ægte klassiker, der i dag handles til priser fra 40-150.000 kr. alt efter stand. En båd med dæk og ruf i træ vil altid variere vildt i pris, ligesom motorens alder også spiller ind. Der er næppe nogen tilbage med den originale motor.

    Hvis træværket er meget medtaget af tidens tand og dårlig vedligeholdelse, er det nødvendigt at totalrenovere træværket. Glasfiberskroget er bygget godt og robust.

    De fleste er heldigvis pænt og ordentligt holdt, så de stadig fremtræder fine og velholdte trods alderen på over 40 år, og nogle er endda så flot renoverede, at de ligner nye både. Det er selvfølgelig disse, der er de dyreste, især hvis motoren er af nyere dato.

Bandholm 26 er en forholdsvis langkølet båd, som stadig er en tryg, kursstabil og velsejlende familiebåd, der også er velegnet til langfart.

    ”En gang Bandholm, altid Bandholm”, sådan står der på en families hjemmeside, hvor de fortæller, at de nu har en Bandholm 28 med moderne ruf og dæk i glasfiber efter at have haft Bandholm 24 og Bandholm 26.

 

Praktiske løsninger

    Blandt de talrige praktiske løsninger i Knud Olsens både kan nævnes en rist i teak lige neden for trappen i Bandholm 35, hvor man kunne lade sit våde sejlertøj dryppe af eller tage det af, uden dørken straks sejlede i vand. Denne rist blev i årene efter kopieret af andre konstruktører og værfter, men er underlig nok gået i glemmebogen.

    Knud Olsen gav også Bandholm 35 en hæk, der kunne åbnes og bruges som redningslejder eller badestige.

    Det var den første version af den form for hæk, der bliver mere og mere almindelig i disse års nye cruisere, hvor hækken dog bruges som badeplatform.

 

Apterede båd som 70-årig

    Knud Olsen tegnede og byggede i 1974 en kvarttonner ”Nell”, der deltog i Quarter Ton Cup i Limhamn i Sverige samme år. ”Nell” sejlede godt, men måtte udgå med knækket mast. Mandskabet på ”Nell”, heriblandt Knud Olsens den gang 17-årige søn Lars Olsen, var medbyggere på båden.

 

    Knud Olsen glemte aldrig sin passion for selv at sejle og har haft en del både, bl.a. havde han en Bandholm 28, ”Olsen”, som han og familien sejlede tur- og kapsejlads med.

Inden Knud Olsen ”gik i land” som sejler, var hans sidste båd ikke helt af egen avl. Det var en Møn 28 motorsejler, hvor han som næsten 70-årig selv byggede helt nyt ruf, dæk og aptering i samme fine stil med teak og mahogni som Bandholm-bådene.

    Den fik navnet ”Ske-anden”, fordi den havde et kort andenæbslignende bovspryd, som vi i dag ser på mange cruisingbåde og i mere eksotisk form på kapsejladsbåde som fæste for en gennaker.

    Knud Olsen har også været meget aktiv i Bandholm Sejlklub i nærmest en menneskealder og har taget sin tørn som dommer ved aftenmatcherne.


Danmarks Museum for Lystsejlads • Frederiksø 2 • DK-5700 Svendborg • +45 30 624 623

Adresse Telefon Email Facebook

Uptime-IT © Copyright 2016