Frederiksø 16F • DK-5700 Svendborg • +45 61 46 25 40

Adresse Telefon Email Facebook Login
topimg.jpg
topimg2.jpg

Effektliste

Effektliste

Tilbage til liste

8010 - Uffa Fox
Placering:IT arkiv
Tilgået:2011-05-15
Bygget:
Udgivet:
 

Klik på billedet for at se fuld størrelse.

Uffa Fox er manden der opfandt/konstruerede den planende jolle.
Foto: NN

 

Historik:

Uffa Fox, England (1898-1972)
Bådkonstruktør og sejlsportsmand, hædret under 2. verdenskrig med ordnen CBE

Af Bent Lyman

Uffa Fox voksede op i East Cowes på Isle of Wight, England.
Han blev en anerkendt ”Naval Architect”, bådkonstruktør og havde selv et anset bådebyggeri, han startede som 21-årig.
I 1943 konstruerede Uffa Fox en 27 fods ”lifeboat”, redningsbåd, som kunne kastes ned fra et Wikers Warwick militærfly.
Redningsbåden hang under flyet, og når den skulle kastes ned til nødstedte søfolk, udløstes en 32 fods faldskærm. Redningsbåden kunne fremdrives med et lille sejl.
Redningsbåden blev også kastet fra Air Sea rescue Lancasters og B-17 Flying Fortreesses.

På Uffa Fox gravsten på Isle of Wight er der ud over inskription en ”tegning” af hans berømte redningsbåd hængende i en faldskærm.
Uffa Fox blev en nær ven af The Duke of Edingburg i 1949, og de sejlede ofte kapsejlads sammen under Cowes Week. Han tog ofte de kongelige børn ud at sejle på The Solent ud for Cowes.

Uffa Fox var meget succesfuld i kapsejlads, og han er den bådkonstruktør, der skabte den moderne planende kapsejladsjolle, og han var også med i introduceringen af hængeteknik i trapez. Hans interesse for planende joller opstod i forbindelse med eller konsekvens af konstruktion af planende motorbåde.
Han beviste sin tese med sin første planende jolle, International 14. Det var en konstruktionsklasse, og i 1928 opnåede han 52 førstepladser, 2 andenpladser og 3 tredjepladser i 57 starter. En aldeles overbevisende rekord, som skaffede ham en fyldt ordrebog på bådebyggeriet i lange tider.

Han er betegnet som noget af en fanden i voldsk sejler. Det ses bl.a. af en tur, han tog sine ”Sea Scouts” (søspejdere) ud på uden deres forældres vidende.
Forældrene troede, at børnene blot skulle på en almindelig weekend sailing camp på Solent, men Uffa Fox tog dem tværs over Den engelske Kanal og sejlede ungerne op ad floden Seine til Paris i en 25 fods åben båd!

Uffa Fox konstruerede utallige fartøjer men hans mest kendte planende joller er:
International 14, National 12, National 18, Flying Fifteen, Albacore og ikke mindst Firefly, som blev valgt til olympisk enmands-jolle til OL i England i 1948, hvor Paul Elvstrøm vandt guldmedalje.
Oprindeligt blev Uffa Fox-jollerne bygget traditionelt som opplankede- og diagonaltbyggede både, men efter den vandfaste krydsfiners opfindelse under 2. verdenskrig blev jollerne bygget af ”marine plywood”.
Firefly blev afløst af Finn-jollen til olympiaden i Finland i 1952, men jollen fortsatte som populær tomands-jolle og er den dag i dag meget udbredt i britiske sejlklubber.
Firefly bygges i dag cold molded og i glasfiber.


Danmarks Museum for Lystsejlads • Frederiksø 16F • DK-5700 Svendborg • +45 61 46 25 40

Adresse Telefon Email Facebook