Frederiksø 16F • DK-5700 Svendborg • +45 61 46 25 40

Adresse Telefon Email Facebook Login
topimg.jpg
topimg2.jpg

Effektliste

Effektliste

Tilbage til liste

4191 - Barometer/termometer
Placering:Museumshallen
Tilgået:
Giver:Annette og Bent Aarre, Hellerup
Bygget:
Udgivet:
Ingen billede

 

Historik:

Portugisisk barometer og termometer fra ca. 1880

af Bent Lyman
Kilde: Annette Aarre og bog af Bent Aarre

En Sønderho-skipper Niels Nissen Aarre blev i en alder af 25 år skibsfører d. 7. oktober 1886 og stod samme år ud på langfart rundt Kap Horn med barken ”N.C.Berg”.
På sejladsen året efter tilbage mod Falmouth i England, observerede de et tilsyneladende forladt skib, en brig ”Judith” af Oporto i Portugal. Det var lige efter en storm i Sydatlanten d. 4. december 1887 på positionen 36° 39’ N, 34° 27’ W.
Kaptajn Aarre lod en båd sætte i vandet og sejlede selv med over til havaristen, som var forladt. Her fandt de mange værdifulde effekter, som de bjærgede, ligesom papirer, der fortalte om skibet, og at det var forladt d. 1. december. Skibet knagede og jamrede sig i alle fuger, og det forventedes ikke, at det ville holde sig flydende længe.
Ved ankomst til Falmouth d. 18. december erfarede kaptajn Aarre, at den portugisiske besætning var bjærget af en norsk bark og landsat i Falmouth.
Aarre opsøgte den portugisiske kaptajn og besætning og gav dem deres ejendele, som Aarre havde bjærget. I taknemmelighed forærede den portugisiske kaptajn N.N. Aarre det smukke barometer/termometer. Bemærk at termometrene ikke viser Celsius men kun Fahrenheit og Reaumur.
Aarre benyttede altid Reaumur, da det har frysepunkt ved 0° og kogepunkt ved 80°.
Et lille kuriosum er, at da dampmaskinerne udkonkurrerede sejlskibene efter århundredeskiftet, valgte N.N. Aarre at gå i land og ernærede sig efterfølgende til sin død i 1927 som cigarforhandler i København.
N.N. Aarre var Bent Aarres farfar.

Beskrivelse:

Barometer/termometer i messing


Danmarks Museum for Lystsejlads • Frederiksø 16F • DK-5700 Svendborg • +45 61 46 25 40

Adresse Telefon Email Facebook