Frederiksø 2 • DK-5700 Svendborg • +45 30 624 623

Adresse Telefon Email Facebook Login
topimg.jpg
topimg2.jpg

Effektliste

Effektliste

Tilbage til liste

3003 - Nordisk Krydser
Placering:Museumshallen
Tilgået:
Giver:Harald Juhl, Kalvehave
Bygget:
Udgivet:
 

Klik på billedet for at se fuld størrelse.

Beskrivelse:

3003 Nordisk Krydser

 

Af Bent Lyman

Kilde: Jeg er sejler, Hvide Sejl og Danske Lystbåde

 

Det oprindelige officielle navn var 5 1/2 meter Nordisk Krydser.

Skandinavisk Sejlerforbund godkendte i 1930 på forslag af Kongelig Dansk Yachtklub og Göteborgs Kungliga Segel Sällskap denne 30 m² konstruktionsklasse, som fik navnet Nordisk Krydser. Senere blev der tilføjet 5 1/2 meter foran.

 

Længde overalt: 10,60 m

Længde i vandlinien: 6,71 m

Bredde: 2,08 m

Dybgående: 1,45 m

Deplacement: 4.125 kg

Sejlareal: 30 m²

Kapsejladsbesætning: 4 personer

 

Følgende konstruktører har tegnet Nordiske Krydsere:

Poul Molich, Robert Jensen, Henry Rasmussen, Børge Børresen, M.S.J. Hansen, A. Witt, E. Nilson, Knud H. Reimers, og G. Estlander.

Robert Jensen er nok den konstruktør, der med 18 både har leveret flest Nordiske Krydsere.

På det ene billede ser vi en Kjeld Brandt kolloreret tegning af "Korina VI", bygget af Viggo Hansen, Kastrup til konstruktøren Robert Jensen.

De følgende år var båden meget vindende.

"Kornia VI" data:

Længde: 10,45 m

Længde i Vandlinien: 6,92 m

Bredde: 2,05 m

Dybgående: 1,46 m

Deplacement: 3.060 kg

Jernkøl: 1.510 kg

Sejlareal: 33,8 m²

Spiler: 50 m²

 

    NK blev en uhyre populær kapsejladsbåd, som også var velegnet til tursejlads med 2-4 køjepladser, et lille pantry, skabe til tøj og skuffer til proviant, kogegrejer etc.

NK var en stiv båd med gode søgående egenskaber.

Til sejlgarderoben hørte krydsfok, flere genuaer og spiler.

    Der blev bygget ca. 50 NK’ere i Danmark og det samme antal i Sverige. I Norge slog NK’eren ikke an, idet den lå tæt på den norske type IOD.

 

    I perioden 1947-1962 har Nordisk Krydser fire gange vundet distancekapsejladsen Sjælland Rundt. Det var: "Bolette", "Brian VI", "Maj-Britt" og "Can III".

"Maj-Britt" var bygget og tegnet af Henry Rasmussen i 1945 for ”Sejlsportens Venner”.

Båden, som efterfølgende ofte er betegnet som klassens smukkeste, blev brugt til at propagandere for lystsejlads og blev fragtet landet rundt.

Denne Nordiske Krydser havde målene:

Længde overalt: 10,66 m

Længde i vandlinien: 6,85 m

Bredde: 2,09 m

Dybgående: 1,47 m

Deplacement: 4.125 kg

Sejlareal: 29,91 m²

 

    Det hedengangne sejlerblad Sejl & Motor udtrykte betænkelighed ved at benytte et så eksklusivt fartøj til 20.000 kroner til at promovere sejlsport, som gerne skulle fremstå som en folkesport.

    Det var den berømte dragesejler Axel Holm, der vandt Sjælland Rundt med NK "Maj-Britt" i 1957. Axel Holm satte i øvrigt omsejlingsrekord på Sjælland Rundt lille bane i 1961 med sin Drage af samme navn i tiden 34 timer 44 minutter og 50 sekunder.

Alle Axel Holms både hed "Maj-Britt".

   Der knytter sig i øvrigt en helt speciel historie til murermesteren Axel Holm. Han havde Paul Elvstrøm i lære som murer i 1948, og han gav sin lærling fri, så han kunne træne op til olympiaden i England samme år. Det var en orlov, der fik vidtrækkende konsekvenser.

Det må antages, at alle ved, at Paul Elvstrøm vandt sin første OL guldmedalje i jollen Firefly, tegnet af Uffa Fox, som blev stillet til rådighed for sejlerne.

Læs evt. effekt nr. 1040 og biografi nr. 8010.


Danmarks Museum for Lystsejlads • Frederiksø 2 • DK-5700 Svendborg • +45 30 624 623

Adresse Telefon Email Facebook