Frederiksø 2 • DK-5700 Svendborg • +45 30 624 623

Adresse Telefon Email Facebook Login
topimg.jpg
topimg2.jpg

Effektliste

Effektliste

Tilbage til liste

8011 - Dannebrog til søs
Placering:IT arkiv
Tilgået:2011-05-21

Klik på billedet for at se fuld størrelse.

For os lystsejlere er det orlovsrøde yachtflag med YF i øverste hjørne og fx de tre stjerner i KDY's yachtflag vort nationale symbol, om hvilket der skal værnes.
Foto: Bent Lyman
 

Beskrivelse:

Traditioner forpligter
En lille historie om Dannebrog og vort smukke yachtflag

Af Bent Lyman

    Intet andet land i verden kan prale af at have et nationalflag, som er så gammelt som vort.
Dannebrog er verdens ældste flag, og historien eller rettere sagnet fortæller, at Dannebrog faldt ned fra himlen under slaget ved Lyndanisse i Estland i 1219. Den virkelige historie, som reelt danner grundlag for vort nationale symbol, er en blodig religionskrig, som foregik i hele to århundreder i den tidlige middelalder.
    Det var korstogene, hvor fanatiske kristne krigere drog til det hellige land for at fordrive de hedenske kættere og især muhamedanere fra den hellige stad i det 11. til 13. århundrede.
    Man kan nok dengang som nu til hudløshed diskutere, hvem der er de rette troende og de vantro, men forhåbentlig er enhver salig i sin egen tro.

    Korset var og er de kristnes symbol, og man havde alle mulige flag og bannere med i felten, hvor fx. St. Georges banneret fra det engelske område var meget udbredt, og det er faktisk Dannebrog.
    Det danske eller rettere nordiske og tyske felttog mod Estland regnes også historisk som et korstog, for det var nogle slemme kættere, der levede ovre på den "gale" side af Østersøen.
    Det var i øvrigt ikke kun i Østersøområdet, de danske magthavere drog på korstog. Svend Estridsens søn Svend drog til Lilleasien med sin gemalinde og en større hær i 1097, hvor de alle døde med stor hæder!

    Korstogene endte med kristen uddrivelse af Jerusalem, og den sidste kristne bastion i Palæstina faldt i 1291, hvorefter Islams høje kultur sammen med den oldgræske tænkning og den arabiske teknologi banede vejen for renæssancen i det dengang kulturelt ret tilbagestående Vesteuropa.

    Vi lystsejlere fik vort eget flag i det forrige århundrede, og det skyldtes, at storkøbmand H.P. Prior’s to sønner skulle på togt til Middelhavet med dampskonnerten ”Falken”. Til rejsen søgte Prior kongen om tilladelse til at føre splitflag for ligesom orlogsfartøjer at blive fritaget for havneafgifter!
    Førhen havde lystfartøjer ført koffardi-flaget eller handelsflaget, som det også blev kaldt, og det flag er hverken så smukt i form eller farve som orlogsflaget.
    ”Falken” var bygget af stål i 1848 i London til Frederik VII som hans og grevinde Danners private lystyacht. Ved hans død i 1863 stillede grevinde Danner ”Falken” til marinens disposition, og efter krigen købte Prior båden og ombyggede den igen til lystsejlads. Yachtens historie hjalp måske lidt på Christian IX's forståelse og velvilje.
Tilladelsen kom først mundtligt, og d. 13. august 1865 blev det første danske yachtflag med bogstaverne YF i guld i stangfeltet hejst på ”Falken”.
Ifølge kongelig resolution af 15. august 1865 blev det tilladt ikke blot ”Falken” men alle danske lystfartøjer at føre splitflaget (yachtflaget).
Hver enkelt fartøjsejer skulle indsende et ”andragende”, og tilladelsen fulgte ejeren, ikke fartøjet.

    Man skal som bekendt ikke længere søge om tilladelse, for en forordning fra Statsministeriet af 11. oktober 1957 giver alle "dæksbåde" tilladelse til at føre "yachtflaget", såfremt båden udelukkende bruges til lystsejlads.
    Tilladelsen til benyttelse af yachtflaget bortfalder, hvis fartøjet anvendes til fragtfart, passagerfart eller nogen anden form for erhvervsforetagende.
Det betyder entydigt, at udlejningsbåde, sejlerskolebåde og projektskibe ikke må føre yachtflaget.
Deres foretagender er på ingen måde lystsejlads.

    Et er hvem der må bruge yachtflaget, noget andet er, hvorledes vi bør føre det. Hovedparten af danske lystsejlere er meget omhyggelige med at føre yachtflaget på behørig vis, og naturligvis er det ikke en laset falmet sag, der sættes. Ej heller er det nejet i hækstaget, for det betyder "lig i lasten". Yachtflaget føres på forskriftsmæssig måde fra flagspil agter eller fra mesanmast på tomastede både. Stadig ses, om end meget sjældent, den efterhånden nostalgiske føring af yachtflaget under flynderen på storsejlet under sejlads.
    Yachtflaget må sættes om morgenen kl. 08.00 og skal bjærges ved solnedgang. Naturligvis sker det, at sejlere glemmer at bjærge flaget i festligt lag, men den fadæse ser vi gerne igennem fingre med. Derimod er det en uskik, når nogle sejlere generelt lader yachtflaget sidde oppe, til det er slidt op. Der er lande, hvor det kræves, at man fører nationalflag døgnet rundt på ankerpladser, og den slags lokale regler følger den "gode rejsende" naturligvis.

    Det skal påpeges, at der ikke forefindes et officielt flagreglement for lystsejlere. Man skal dog huske på, at yachtflaget er orlogsflaget med bogstaverne YF samt evt. tre stjerner i KDY-flaget, og vi lystsejlere fik kongelig tilladelse til at bruge det af Christian IX. Derfor bør vi respektere søværnets flagreglement, så vi holder traditionerne i hævd til glæde for de fleste. Misbrugere kan vi jo kun have lidt medlidenhed med.


Danmarks Museum for Lystsejlads • Frederiksø 2 • DK-5700 Svendborg • +45 30 624 623

Adresse Telefon Email Facebook

Uptime-IT © Copyright 2016