Frederiksø 2 • DK-5700 Svendborg • +45 30 624 623

Adresse Telefon Email Facebook Login
topimg.jpg
topimg2.jpg

Effektliste

Effektliste

Tilbage til liste

8015 - Danmarks Sejlerkonge Chr. X
Placering:IT arkiv
Tilgået:2011-06-22
Bygget:
Udgivet:

Klik på billedet for at se fuld størrelse.

Portræt af Chr. X i KDY's jubilæumsbog "Christian X som sejlsportsmand" fra 1941.
Akvarel af: Henry C. 1941
 

Beskrivelse:

Sejlerkongen Christian X (1870-1947 konge 1912-1947)

Christian Carl Frederik Albert Alexander Vilhelm

 

af Bent Lyman

Kilde: ”Christian X som sejlsportsmand”

 

Christian X har fået prædikatet Danmarks Sejlerkonge. Det tilskrives selvsagt, at Chr. X allerede som prins var fascineret af lystsejlads, og gennem hele sit liv var en så aktiv sejlsportsmand, som hvervet som Danmarks konge tillod.

 

    Prins Christians første lystfartøj var, som det er beskrevet i bogen ”Christian X som sejlsportsmand” fra 1941 udgivet af KDY, en ”kragejolle af den uforfalskede Øresundstype, klinkbygget, spidsgattet og rigget med sprydsejl”.

Prins Christian blev ejer af det noget undseelige lystfartøj, der bar navnet ”Emma” i 1897. ”Emma” havde station i Taarbæk i 1898, og båden blev benyttet af prins Christian og prinsesse Alexandrine til kortere ture, og ”gjorde i det hele fortræffelig Fyldest som Øvelsesbåd for sit høje Herskab”.

”Det var kun en beskeden halvdæksbåd uden særlige Bekvemmeligheder – navnlig var der meget indskrænkede Pladsforhold, hvor den høje Rorsmand skulle anbringe benene -  men af god og fornuftig Type, som den var, svarede den helt godt til Formaalet”.

Den nydelige kragejolle var rigget med to master med sprydstagssejl samt fok og klyver på klyverbom. I smakkekredse blandt især fiskere ville den være benævnt en ”to-smakke”. Se i øvrigt billedet.

 

    Chr. X blev viet i 1898 i Cannes til Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin, datter af storhertug Friedrich Franz III og storfyrstinde Anastasia Mikhailovna af Rusland. De fik sønnerne Frederik (Frederik 9.) den 11. marts 1899 og Knud (prins Knud) den 27. juli 1900.

 

    Det noteres i ”Christian X som sejlsportsmand”, at Chr. X’s senere så velkendte store kærlighed til sejlsporten vågnede ved turene sammen med sin brud og unge hustru i den lille kragejolle ”Emma”.

Alexandrine var fra barneårene vant til at sejle med sine forældre, storhertug Friedrich Franz III og storfyrstinde Anastasia Mikhailovna på Middelhavet, om end det var i større fartøjer. Prinsessen var i virkeligheden helbefaren, da Danmark i 1898 modtog sin vordende dronning, og prinseparret og senere kongeparret bevarede deres store interesse for sejlsporten.

 

    De trange forhold i den lille halvdæksbåd var sikkert medvirkende til, at ”Emma” allerede i 1898 blev afløst af et større kutterrigget fartøj, den 10,8 sejltons ”Princess”, der var tegnet af velkendte konstruktør, kommandør A.W. Bonnesen. Kutteren var bygget meget solidt og omhyggeligt på Chr. N. Lautrups Værft i København.

”Princess” fik ved prins Christians overtagelse navnet ”Rita”, et navn som skulle følge alle Chr. X’s sejlbåde.

    De ualmindeligt smukke linier i ”Rita ” er tydeligt et produkt af tiden, hvor den geniale amerikanske yachtkonstruktør, Nathanael Herrshoff havde fået søsat den navnkundige sejlkutter ”Gloriana”, der totalt gjorde op med tidligere tiders yachtdesign, hvor især ”planke på kant” både var den foretrukne kapsejladsbåd.

Vidste man ikke bedre, kunne Chr. X’s ”Rita” let forveksles med ”Glorianas” elegante linier. ”Rita” var en fryd for øjet med sin moderne kutterrig og det mørkeblå lakerede fribord. Se billede.

    Chr. X deltog aldrig i kapsejlads med ”Rita”, som havde fast station i Taarbæk. Senere fik ”Rita” også sommerstation ved Marselisborg, og båden blev meget benyttet til tursejlads og weekendture, hvor man sejlede til Ebeltoft og overnattede om bord.

Chr. X fik sin egentlige uddannelse som sejlsportsmand med ”Rita”.

    Farvandet omkring Aarhus var et ideelt tursejladsområde. Der var masser af plads, rent og frit farvand, og hvis man havde ”en hård Dravat” på bugten, så var der altid en lun ankerplads i en af vigene, hvor man kunne puste ud og få klaret op inden hjemsejlads.

Her fik prins Christian i fuldt mål lejlighed til at høste de erfaringer, som betinger ”skib at føre”. Den næste opgave, et søkort at forstå, klaredes ligeledes med glans, da prinsen bestod sætteskipper-prøven i 1905.

 

    Med ”Rita” havde prinsen og prinsessen ofte gæster med fra den kongelige familie, og at alt ikke har været idel se jladsidyl, vidner et logbogsnotat fra sommeren 1905 om, hvor ”Rita” knækker masten, mens prinsessen var fører af kutteren under sejl mellem Charlottenlund og Skovshoved.

Det kan måske ikke forundre, idet ”Rita” undertiden blev sejlet meget hårdt. Et øjebliksindtryk giver en gammel sejlsportsmand af et møde med ”Rita” i hine tider:

”Jeg ser endnu for mig ”Rita” i Sundet en graa, beskidt Dag, Sensommers, med en halv Snes Meter Vind, klemmende paa med alt det, den bære kunne. Fraaden stod om dens skrå Stævn, og Vandet fossede langs det læ Dæk. Jeg mindedes uvilkaarligt en gammel engelsk Sejlers Udbrud: -If she can’t carry it, let her drag it...”.

 

    I slutningen af sæsonen 1912, året hvor prins Christian blev konge, blev ”Rita” ombyttet med et lidt større og mere moderne fartøj, en 10 sejlmeters kutter ”Pingvin II”, tegnet af den tyske konstruktør Max Oertz. Chr. X døbte sin nye båd ”Rita II”, og i den følgende sæson havde Chr. X sin debut som kapsejler ved en privat match på Øresund, arrangeret af KDY’s formand Baron Otto Reedtz-Tott i forbindelse med Øresundsugen.

Chr. X sejlede ikke i ”Rita II”, men sad ved roret i kutteren ”Vanety” ejet af Geheimekonferensraad Lensbaron K.T.T Reedtz-Tott. Det var frisk vejr, og Chr. X sejlede ”Vanity” til sejr, og man mener, at fra den sejlads var Chr. X en inkarneret kapsejladsentusiast, og ugen efter deltog Chr. X i en provinskapsejlads på Guldborgsund i Baron Otto Reedtz-Tott’s 6m R-båd ”Nurdug IV”.

 

    Chr. X deltog første gang i kapsejlads med sin egen yacht ”Rita II” i 1916 i en distancekapsejlads fra Helsingør til Hundested, arrangeret af jubilerende KDY (50 år).

Efterfølgende deltog Chr. X i klubbens Isefjordssejlads. Samme år sejlede Chr. X flere kapsejladser for 7m R-både på Øresund. Chr. X førte ”Ambition” mod ”Pioneer” og ”Trance”.

 

    Siden 1905 og op til 1. verdenskrig havde der været en rivende udvikling i yachtkonstruktion og måleregler, hvilket fortsatte efter krigen, og i 1922 var det ønskeligt for Chr. X at erhverve et mere moderne fartøj end ”Rita II”.

Efter tilskyndelse fra KDY’s formand Baron Otto Reedtz-Tott købte Chr.X den norske 10m R-båd ”Cirano”, tegnet og bygget af legendariske norske ingeniør og værftejer Johan Anker i 1922.

Hermed begyndte Chr. X for alvor at deltage i kapsejladser, og ”Rita III” med Chr. X ved roret var fast deltager i Øresundsuger og provins-kapsejladser. Især sejlede Chr. X meget mod søsterbåden ”Carina”, ejet af generalkonsul Holger Adolph. Det gav Chr. X særdeles god træning, så han var rustet til mødet med udenlandske 10-metere i de officielle kapsejladser.

 

    Det blev ad åre til en stor mængde ærespræmier og førstepræmier. Men vandt Chr. X ikke, tabte kongen aldrig humøret, og man sagde, at kongen i enhver henseende var besjælet af den rette sportsånd. Det tjener til kongens ære, at i alle de år han sejlede kapsejlads, har Chr. X aldrig været impliceret i protester. Chr. X ønskede aldrig at vinde en præmie ved at få en konkurrent diskvalificeret.

I hele Chr. X’s sejlsportskarriere gik det som en rød tråd, at det kom an på den personlige indsats, og fra det øjeblik startskuddet lød, til kapsejladsen sluttede, sad kongen ved roret uanset vejrforhold.

 

    ”Rita III” var et fremragende fartøj, men kongen ønskede at gøre forandringer og følge udviklingen, så i 1925 besluttede Chr. X at anskaffe et nyt og helt moderne kapsejladsfartøj, og det skulle helst bygges i Danmark.

”Rita III” blev solgt til England og ”Rita IV” blev bygget til den internationale 10 m R-regel på Thornycroft-Værftets filial i København efter tegning af W. Fife i Skotland.

Lige så smuk i linierne som forventet af den berømte yachtkonstruktør Fife, levede ”Rita IV” ikke op til forventningerne, og Chr. X besluttede igen at prøve en norsk konstruktion, og lod 10 m R-båden ”Rita V” bygge på Anker og Jensens Værft ved Oslofjorden.

”Rita V” indfriede forventningerne og blev en værdig modstander over for tre ypperlige både i samme klasse, ”Elmari”, søsterbåd til ”Rita V”, ”Novena”, bygget og tegnet af Charles Nicholson samt ”Capricho”, som var en norskbygget søsterbåd til ”Rita III”.

Chr. X var altid rorsmand på kapsejlads, men flere af hans konkurrenter ”mobiliserede Elite-Rosrmænd” for at vinde!

 

    En trist novemberdag i 1936 steg en mægtig grå røgsøjle op fra Kalkbrænderihavnen og bredte sig som en pinjekrone.

Det var næsten hele eliten af danske lystbåde, der gik op i luer ved den altødelæggende brand på Københavns Yacht- og Motorbaads-Værft’s bygninger og bådeplads.

Ilden var opstået ved en uforsigtighed på en tilstødende bådeplads. Ilden sprang fra fartøj til fartøj. De tørre, lakerede skibssider, de lette bræddetage og presenninger fængede let, dæk åbnede sig, og blykølene smeltede og rislede som sølvstrømme gennem gruset ud i havnen. I løbet af nogle timer var hele bådepladsområdet udbrændt, og op imod 100 fartøjer var totalt ødelagt her iblandt ”Rita V” og ”Novena”.

 

    Det blev herefter pålagt den danske yachtkonstruktør Baron E. Wedell-Wedellsborg, især kendt for hurtige 6m R-både og den fantastiske W-båd at tegne ”Rita VI”.

 

    ”Rita VI” var af samme størrelse som ”Rita V” men med kortere overhang, højere fribord samt indbygget hjælpemotor. Det var således ikke en ny 10m R-båd men en smukt apteret turbåd med særdeles gode forhold for det faste mandskab.

Som Chr. X sagde: ”Man maa ikke glemme, at de skal være om Bord hele Tiden, mens vi andre kun kommer engang imellem”!

”Rita VI” blev bygget og søsat 4. maj 1937 på Nordbjærgs Værft ved Kalkbrænderihavnen i udsøgte materialer, krumgroet eg, teakklædning og dæk samt mahogni aptering. ”Rita VI” levede helt op til kongens ønsker og blev hans sidste store lystfartøj.

 

    Ovenstående omfatter udelukkende Chr. X’s sejladser i danske farvande, men kongens deltagelse i udenlandsk sejlsport er også interessant, og vi må heller ikke glemme Chr. X’s issbådssejlads, som er beskrevet i tekst og billeder under effekt nr. 1032, museets gaffelriggede isbåd, som bagermester Valdemar Nielsen hjemførte fra Sverige i 1912.

I mange år deltog Chr. X i kapsejladser i Sydfrankrig, hvor Cannes havde en særlig tiltrækning for kongeparret, idet det var her, de blev forlovet og viet.

Hver vinter, når tid og vejr tillod det, tilbragte kongeparret nogle uger på det for dem så minderige sted.

Gennem mange år var der under Chr. X’s ophold blevet afholdt kapsejladser i den internationale 6m R-båds klasse, og kongen var en ivrig deltager. Til ære for Chr. X fik regattaen navnet Les Régates Royales, og regattaen er stadig en af de største begivenheder på den franske solkyst, Rivieraen, med sejladser i imposante klassiske både, reelt hvad man benævner lystyachter, og en kæmpe felt af Drager, hvor Danmark altid er massivt repræsenteret.

 

    Første gang der var dansk deltagelse i kapsejlads ved Cannes var i 1899, da grev Molkte-Huitfeldt sejlede sin kutter ”Svalen”. I 1912 vandt bagermester Valdemar Nielsen med baron Otto Reedtz-Tott’s 6-meter ”Nurdug” førstepladsen i sejladsen Coup de Nice.

Fra 1925 deltog flere danske fartøjer i Riviera-sejladserne, og atter så man bagermester Valdemar Nielsen sejle en 6’er, minister Wessels ”Linda”.

Chr. X sejlede første gang i Les Régates Royales ved Cannes i 1929 med 6’eren ”Dana”, bygget i England til dir. Valdemar Graae. Der deltog 11 6’ere, og de sejlede på en halvvind hen mod startlinien. Bådene dækkede hinanden, så de ikke kunne se startpælene på land, hvorfor flere tyvstartede. Chr. X med ”Dana” var med i den tyvstartende gruppe, men da dommerne havde en dispus om, hvorvidt det var ”comme il faut” at tilbagekalde kongen, fortsatte ”Dane”.

Det tog lidt tid, før det sportslige aspekt vandt, og derfor kom Chr. X meget bagud fra start, men det lykkedes ham at sejle sig op, og ”Dana” gik i mål på en 2. plads blot ni sekunder efter vinderen.

 

    Vindforholdene og især søen ved Rivieraen er noget anderledes end i vore nordiske farvande, og det kunne være en hård, våd og barsk affære at sejle kapsejlads i de åbne 6’ere, og som oftest når det var pålandsvind, blev sejladserne udsat eller aflyst.

Men da de nordiske 6’ere var mere til frisk luft end middelhavets flovvejrssejlere, blev det overladt til Chr. X at bestemme, om en sejlads skulle aflyses, og det fortælles, at kongen ikke gik ind for aflysning.

Mange gange har Chr. X været fuldstændig gennemblødt, og præmierne, som konmgen hjemførte, rummede minder om sejladser, der kun er ført til sejr gennem hård dyst, hvor både konkurrenter og elementer skulle overvindes.

 

    Det danske kongepar var meget populært i Cannes, og bystyret i Cannes udnævnte i 1931 Chr. X til Æresborger i byen. Under festen på rådhuset, hvor de danske sejlere med damer var indbudt, overragte borgmesteren kongen den gyldne nøgle. Hele Cannes var festsmykket, og den nye Æresborger blev hilst med begejstring.

Dagen efter sluttede Les Régates Royales med Déjeuner’en ”Bleu et Blanc” i ”Ambassadeurs”, hvor præmieoverrækkelsen fandt sted.

Regatta-kommiteens formand hyldede i en flammende tale den danske konge. I sin svartale takkede kongen for den smukke hyldest og tilføjede: -”Nu er der jo ikke mere grund til at gøre så megen stads af mig, nu er jeg jo borger i byen”.

    De danske 6 metere som Chr. X kapsejlede i var ”Dana”, ”Dan”, ”Dan II”, ”Dania” og ”Dan III”, hvor sidstnævnte 6’er blev foræret til kongen af den kreds af sejlere, der havde været deltagere i sejladserne i Cannes. Det var en yderligere festliggørelse af regeringsjubilæet i 1937. ”Dan III” var tegnet af den amerikanske amatør-konstruktør og sejlsportsmand Herman Whiton.

 


Danmarks Museum for Lystsejlads • Frederiksø 2 • DK-5700 Svendborg • +45 30 624 623

Adresse Telefon Email Facebook

Uptime-IT © Copyright 2016