Tekst: Bent Lyman
Kilde: tidligere ejere, Tilsynsbog og medlemmer af SSF
”Søløven” er en 26 kvadratmeter M.S.J. Hansen spidsgatter bygget i 1937 af bådebygmester Viggo Hansen i Kastrup til Erik Skive, København.
Ved søsætningen d. 15. maj hed båden ”Maj” S26 D5 ifølge den originale Bygningsattest, Bilbrev og Tilsynsbogen, hvor ”Maj” har Kendingsbetegnelsen i Fartøjsfortegnelsen: Lyst 623/1.
Der er en interessant tilføjelse fra Statens Skibstilsyn i Tilsynsbogen under Farthjemmel på side 49:
Fartøjet kan ”indtil videre” anvendes til fart i ”Indskrænket fart, dog ikke udover linierne: Skagen-Vinga og Kalmar-Rügenwalde”. Underskrevet i Kastrup 8-7-1937.
Da ”indtil videre” ikke er ændret siden 1937, må vi altså konstatere, at det gode skib ”Søløven” ex ”Maj”, ”Jan”, ”Jan III”, ”Kent” ikke må sejle særlig langt væk på sommertur!
Beklageligvis er Tilsynsbogen ikke komplet, da siderne 23 til 28 mangler, men der er bemærkninger og påtale fra Statens Skibstilsyn i 1943 om manglende ajourføring, og ejeren fra formodentlig 1943, Fabrikant Svend Kokfeldt, har blot noteret ”Istandsættelse og eftersyn” i 43 og 45.
”Maj” skifter ifølge Tilsynsbogen navn til ”Jan”, ”Jan III”, og ”Kent”, men dokumentation findes først d. 19. oktober 1946, da ”Jan” handles igen og sælges af fabrikant Svend Kokfeldt i Hellerup til specialarbejder Erik Jørgen Jørgensen i Kastrup. Købsprisen kr. 8.000 erlægges kontant ved afhentning hos bådebygger Viggo Hansen, og igen ifølge Tilsynsbogen skifter Spidsgatteren navn til ”Kent”. Heldigvis er Erik Jørgen Jørgensen mere omhyggelig med ajourføringen af Tilsynsbogen.
Således kan vi konstatere, at ”Kent” fik ny rustfri rig i 1950, rustfrie kølbolte i 58, ny oregonmast i 59 (den oprindelige var af gran), og i 1961 bliver masten placeret på dæk.
Det har sikkert været for at gøre kahytten mere tør!
I 1958 fremgår det af Dansk Lystfartøjs-Toldseddel, at spidsgatteren ”Kent” er hjemmehørende i SSF, Sundby Sejl Forening, og Scandicap Målebrev fra 1979 viser, at Erik Jørgen Jørgensen, som er født i 1921, i en alder af 58 år stadig er aktiv kapsejler i SSF.
I 1973 knækker masten, og der monteres en 10 Hk Brit motor, som dog atter udtages, (det ødelagde totalt sejlegenskaberne, fortæller sejler i SSF, der kendte EJJ), og i 1974 laves der en ny mast med 6 mm vant, og der monteres en Johnson påhængsmotor. I 1978 købes nyt storsejl, genuafok og bom, og i 83-84 udskiftes riggen.
I 1985-86 tyder skriften i Tilsynsbogen på, at det er en anden person, der fører bogen. Der sættes rustfri skruer i kølbord og stævntræ.
Så er der atter mangel på notater frem til 1990, hvor ”Kent” hentes i SSF og sejles til Kaj 2 i CB. Det må antages, at det er i Kalkbrænderihavnen, og frem til 1993 ligger ”Kent” der og overvintrer i SSF, men også her er skriften meget anderledes og tyder igen på en anden ejer eller bruger.
I 1993-94 købes spidsgatteren, som nu hedder ”Søløven”, af Kai-Heine Egedal i Svendborg, men allerede i 1995 er der atter en ny ejer, da Anne og Arne Olsen i Nakskov køber ”Søløven”, som bliver hjemmehørende i Langø Havn på Lolland.
Arne og Anne hentede spidsgatteren på Thurø d. 30. september og sejlede den hjem til Langø. ”Søløven” var i ualmindelig god stand, hvilket må tilskrives den entusiasme og det fantastiske håndelag, den gamle ejer Erik Jørgen Jørgensen besad. Han gik i en menneskealder under kælenavnet ”Lillebror” i Sundby Sejl Forening, hvor ”Kent” havde fast plads i det søndre bassin, og ”Lillebror” var altid en af de allerførste til at søsætte i foråret, og der var aldrig det mindste, man kunne udsætte på vedligeholdelsen af ”Kent”, som med rette bar betegnelsen ”et kuttersmykke”.
Den omhyggelige vedligeholdelse gennem mange år var en af årsagerne til, at Anne og Arne Olsen efter blot en smule maling og lak i deres første sæson kunne sejle til træf i Dansk Forening for Ældre Lystfartøjer. Sommerturen gik til Dybvig, og her havde Anne og Arne den store glæde at blive tildelt foreningens fornemste trofæ, ”Harpunloggen”, som er en vandrepræmie.
De senere år blev der ikke tid og kræfter til at sejle med ”Søløven”, men Anne og Arne havde lovet museets grundlægger, Bent Aarre, at når de ikke magtede opgaven længere, skulle den fine gamle Hansen spidsgatter S26 D5 blive foræret til Danmarks Museum for Lystsejlads – og de holdt ord.